8. oktober 2011

Vi afholdte vores traditionsrige Julepetanque den 10. december på BFFI banerne i molsgade. Der var oprindelig 32 hold tilmeldt til de max 24 hold der er plads til; men der blev lidt frafald i ugen op til og 3 hold valgte at udeblive uden at give besked – så vi endte op med at 18 hold spillede om præmierne.


Vi spillede 4 kampe i et vejr der bare blev dårligere og dårligere som dagen skred frem. Der var både vådt og koldt så det var godt at komme indendørs og varme sig med glögg og æbleskiver.


1. pladsen gik til Grethe og Niels Andersen fra Arentsminde, 2. plads til lokale Lili og Per, 3. plads til Anne Grethe og Niels Jørn Søborg fra Arentsminde og præmien til sidstepladsen gik til et ‘lokalt hold’. Slutresultat her.


‘Flytgrisen’ og alle involverede ønsker alle en rigtig glædellig jul og et godt nytår – og vi er HELT sikre på vi nok skal mødes, et eller andet sted, i det nye år.

8. oktober 2011

Årsmødet i petanque afholdtes iflg. vedtægterne den 6. oktober kl. 19.00 i klubhuset på Molsgade. Vi var 24 personer og formandens beretning, regnskab og 2012 budget blev godkendt. Formanden blev genvalgt. 2 bestyrelsesmedlemmer havde valgt at forlade pladsen; men kun én blev nyvalgt. Derefter var der præmieuddeling og 1. plads til Lili & Per, 2. til Sonja og Niels og 3. til Ole og Svend. Efter præmierne blev der uddelt 14 æg – Jeg har lovet det forblev anonymt :-) Jeg håber selvfølgelig at alle stiller op til næste år – gerne med et par venner, bekendte, naboer, børn, børnebørn, forældre…….



ResultaterTurneringskalender

24. september 2011

19 spillere var mødt op i det dejlige sensommervejr, til det årlige klubmesterskab i BFFI. Vi spillede 6 runder med skiftende makker, inden vinderne blev fundet af turneringscomputeren: 1. plads til Sonja, 2. plads til Else og 3. plads til Michael – og selvfølgelig også præmie til sidstepladsen :-) Resultater her.


Kommentarer slået fra
12. september 2011

Limfjordsturneringen der har kørt hele sommeren sluttede for denne gang med et finalestævne på Freja’s baner i Aalborg. BFFI deltog i år med 3 hold i turneringen og ét af dem – Sonja, Niels, Tove og Jørgen, havde fundet vej til finalen i B turneringen, hvor de fik en flot 4. plads. Resultater her.

Kommentarer slået fra
6. september 2011

Vores ferietur gik til sydfrankrig, hvor der bliver spillet en del Boule – som er fællesbetegnelsen for flere kuglespil. Der bliver bl.a. spillet med større kugler og på helt lige og jævne baner; men også den ‘normale’ Petanque bliver der spillet en del af. Spillerne og tilskuere snakker, griner og hygger sig under hele spillet – ikke noget med at skulle være stille og gå de ‘rigtige’ steder på banerne – noget som nogle danske spillere med fordel kunne lære noget af.


Kommentarer slået fra
26. august 2011

Der var finale i ældresagens petanqueturnering på Dyrehavsbakken den 25. august. Det er intet mindre end nordeuropas største petanqueturnering der skulle findes en vinder i. Der var 16 hold fra alle dele af landet der kæmpede i de flotte omgivelser på Bakken. Banerne var en udfordring – mildest talt – men forholdene var jo ens for alle. Efter pulje- og finalekampe blev vinderne fundet. 1. pladsen gik til et hold fra Bornholm, 2. til Nordjylland og en delt 3. plads til Sønderjylland og Falster. Keld og Hilda Heick var konferencier og underholdte efter kampene på scenen. En rigtig god dag med hyggeligt samvær af petanquespillere i dejligt sensommervejr. Tak til Ældresagen og sponsoren Codan for et godt arrangement.


20. august 2011

Den årlige åbne rødvinsturnering blev afviklet på BFFI centeret den 20 august. Vejret var – som altid her i Brønderslev – Rigtigt fint. Vi var 7 hold der spillede alle mod alle. 1. pladsen gik til til lokale Lili og Per, 2. plads til Knud og Poul Erik fra Dall/Ferslev og 3. plads til Bodil og Peter fra Hjørring – Og som sædvanligt var der også præmie til sidstepladsen – og den gik i år til Ole og Ejvind fra BFFI. Resultater her.


Kommentarer slået fra
5. august 2011

Ældre Sagens distriktsmesterskaber i Senior Petanque 2011 blev afholdt den 4. august i Hadsund. 15 hold dystede om de 2 pladser til slutspillet på bakken den 25. august. 3 puljer spillede om formiddagen og vinderne + det bedste nr. 2 hold spillede over middag om de 4 første pladser. Førstepladsen gik til hold fra Sejlflod, 2. til Brønderslev, 3. til Aalborg og 4. til Støvring. En fint tilrettelagt turnering på Hadsunds dejlige baneanlæg.


Kommentarer slået fra
25. juni 2011

8 hold var den 25/6 mødt op til den årlige BFFI rødvinsturnering i høj solskin. Der blev spillet alle mod alle – så 7 kampe senere blev der fundet en vinder. 1. pladsen gik til Bertha & Frode, 2. pladsen til Sonja & Niels og 3. til Jette & Michael. Traditionen tro fik sidstepladsen også præmie – den fineste flaske Merlot vin :-) Resultater her.


Kommentarer slået fra
1. juni 2011

Den 28/5 blev Ældresagens kvallifikationsturnering afviklet på BFFI’s baner. Der var 8 hold der spillede om de 2 pladser i landsdelsfinalerne i Hadsund. Vinderne derfra går så videre til Tivoli i København. Ældresagen var vært til kaffe og rundstykker og varme pølser til afslutning. De 2 hold der gik videre til Hadsund var: Lili & Per og Ruth & Else. Resultater her.


Billede ikke fra aktuel turnering.

Kommentarer slået fra
TOP